Er dit barns fødselsdag lige rundt om hjørnet? Mangler du noget inspiration til, hvordan din søn/datter skal fejres med manér? Du behøver ikke lede mere. Her hos Eventhall, kan vi arrangere fødselsdagen for dig, så du ikke behøver at røre én finger, hvis du selv har nogle ideer, er du mere end velkommen til at byde ind, så ordner vi også det.

Aktiviteter for enhver smag

Vi har en bred vifte af forskellige aktiviteter, som kan sparke gang i hvilken som helst børnefødselsdag!

En af dem er ”Sonic scream”, som er noget for alle aldre. Der står en figur som man enten skal råbe eller skrige i hovedet. I figuren sidder en decibelmåler, så den der råber højest vinder. Dette er en rigtig sjov aktivitet specielt for børn.

Herefter kan I prøve en omgang ”blowguns”, der går ud på at ramme ”bullseye” på en dartskive med nogle specielle pusterør. Man puster typisk 3 gange pr. næse og den som får flest point vinder. Efter børnene er færdige, kan de smutte en tur i baren og få lidt til den søde tand.

På med sumodragterne

Sumobrydning er altid en sjov aktivitet, der både får gang i kroppen og smilet frem, når børnene ser hinanden i de store dragter. Vi har både dragter i junior størrelser og store størrelser, så de voksne også kan være med. Det er en super sjov oplevelse, og man giver hinanden kamp til stregen! Man står på en måtte, hvor det så gælder om enten at lægge modstanderen ned eller skubbe den anden sumobryder ud over måttens kant. Der spilles bedst af tre kampe, så efter et nederlag, har man stadigvæk chancen for, at komme tilbage!

I kan slutte af med en gang gladiatorkamp. Her skal I skal balancere på en firkantet pude på en oppustelig bane, og det kræver en meget god balance! Når man så er blevet en haj til det, gælder det om at slå hinanden ned fra firkanten med en blød aflang pude, hvor man selvfølgelig skal have en hjelm på, så sikkerheden er i top.

Slap af efter aktiviteterne

Efter I har været igennem aktiviteterne, kan I slappe af i vores loungeområde. Her har I også har mulighed for at købe drikkevarer og snacks.

Vi har stor erfaring med sådanne arrangementer og en dag hos Eventhall vil med garanti blive en hyggelig børnefødselsdag ud over det sædvanlige. Vi sørger for det hele, det eneste du skal gøre, er at slappe af og hygge med familie og venner.

Recommended Posts

Leave a Comment