Evnethall paintball polterabend

Kanindragten er altid en vinder til polterabend.

Polterabend er for mange en sjov tradition, der giver mulighed for en dag i festens tegn. Men hvordan arrangerer du den perfekte polterabend for din ven eller veninde? Her giver vi dig 10 punkter, der ligger grundlaget for en succesfuld og sjov polterabend.

1. Uddelegér opgaverne:

Vælg en eller to tovholdere som skal sørge for booking og betaling af jeres valgte aktiviteter på dagen. Derudover skal I også finde ud af hvem der er ansvarlig for mad og transport. Hvis I fra starten ved hvem, der står for hvad, bliver det meget nemmere at holde styr på aftaler, betaling osv. jo længere I kommer i processen.

2. Vælg aktiviteter som brud/gom kan lide:

Vigtigt at holde hovedpersonen i tankerne når I planlægger dagen. Det er trods alt for deres skyld at I samles. Hvad er deres interesser? Hvad for noget mad kan de lide? Er de til fysik aktivitet eller vil de hellere bruge hovedet? Brug spørgsmål til at pejle jer ind på, hvad for et arrangement i skal vælge.

3. Planlæg i god tid

Når der er flere deltagere og mange ting, der skal bestilles er det altid en god ide at være ude i god tid. Lav et stort fællesmøde, hvor alle deltagere er til stede og læg rammerne for dagen, så har alle en ide om hvad der skal ske, og hvad de skal lave.

4. Opret en facebookgruppe for alle deltagende, undtagen bruden/gommen

En Facebookgruppe er altid en god ide, når der skal planlægges og koordineres mellem flere mennesker. Det er ikke altid alle, der har tid at mødes og en gruppe på Facebook, kan både bruges til at dele dokumenter, tidsplaner, oprette begivenheder osv.

5. Aftal et budget, og sørg for en tidsfrist for betaling

Hav fra start en klar idé for jeres budget, og hvad der er råd til. På den måde undgår i ubehagelige overraskelser, når der skal betales for gildet. Sørg også for at have en klar tidsfrist for hvornår, der skal betales, så pengene er der, når du skal bruge dem.

6. Book aktiviteter i god tid

Hvis I skal et sted hen, hvor der er aktiviteter, som skal bookes, er det altid en god ide at være tidligt ude. Der er tit booket mange måneder i forvejen, og det er ærgerligt at gå glip af en fed aktivitet, fordi du ventede for længe. Hos Eventhall er det altid en god ide at booke 3 måneder før. Så er du sikker på at I kan få de valgte aktiviteter på det rigtige tidspunkt på dagen.

7. Husk drikkevarer til hele dagen

Hvis I har en aktiv polterabend og får bevæget jer en del, er det vigtigt at have drikkevarer til hele dagen. Så husk at have øl, vand og andet med, eller køb det på stedet, så I ikke løber tør.

8. Planlæg transport til og fra alle aktiviteter hele dagen

I kan spilde meget tid, hvis I ikke har en klar plan for transport til og fra aktiviteter. Derfor er det smart at planlægge hvordan I vil komme ud til aktiviteterne, og om I skal køre selv, booke en bus eller bruge offentlig transport.

9. Send et program til alle deltagere

Lav et program med mødetider, huskeliste og generelle informationer, så alle er klar over, hvad de skal have med, hvornår der sker noget og hvornår de skal møde op.

10 Planlæg og bestil mad i god tid

Skal I spise ude på café eller restaurant er det ligesom med alt andet: Book i god tid! Der er intet værre end at skulle ændre sine planer bare fordi, man er for sent ude. Husk også at tjek med alle om der er allergier eller andet, der skal tages højde for.

Hvis du følger disse 10 gode tips, skal der gå meget galt, for at du ikke får en fantastisk dag sammen med dine venner og får sendt bruden eller gommen perfekt afsted til bryllup.

 

Hos Eventhall kan du få en fed polterabend med alt, der hører sig til. Læs mere her.

 

Hos Eventhall er gæsterne altid i centrum, og det er gæsternes ønsker der definerer arrangementet.
Eventhall er leveringsdygtige i anderledes events og arrangementer, store som små. Sammen skræddersyer vi en løsning, så I får et uforglemmeligt arrangement i fantastiske rammer, og altid med vores dygtige instruktører tilknyttet.
Vi har rammerne og faciliteterne og vi tænker gerne ud af boksen.
www.eventhall.dk

Recommended Posts

Leave a Comment