Skal du ud og spille paintball, men er i tvivl om, hvordan dit hold kommer øverst på sejrsskamlen? Så læs med her og få nogle af vores bedste tips og tricks til at vinde i paintball.

 

1 – Spil som et hold 

Paintball er en holdsport. Hvis I alle sammen løber frem på samme tid, bliver I hurtigt skudt ned. Derfor er det vigtigt at lægge en strategi for, hvordan I vil gribe opgaven an. Hold sammen to og to. En løber frem, men holdkammeraten dækker ham med hurtige skud. Så kan I hurtigt vinde terræn og erobre de vigtige gemmesteder.

2 – Sigte

Hvis du ikke har spillet paintball før, kan det godt være en udfordring at sigte ordentligt. Kuglerne har tit deres eget liv, men du kan også selv gøre noget. Det er næsten umuligt, at ramme med en enkelt kugle. Når du så skal ramme en modstander, er det derfor en god ide at skyde flere kugler afsted, så kan du rette dit sigte efter dem.

3 – Strategi og kommunikation

Før I starter, er det vigtigt at uddele roller. Bestem hvem der løber frem og presser, hvem der skaber forvirring, og hvem der sniger sig op og stjæler flaget. Hvis alle på holdet er klar over, hvad de skal gøre, er chancen for sejr meget større. Sørg for at I kommunikerer med hinanden under kampen, så alle ved, hvad der sker. I kan for eksempel bruge håndtegn, til at fortælle jeres holdkammerater, om I skal rykke frem eller blive tilbage. Så slipper I for at råbe til hinanden og afsløre jeres position.

4 – Kend banen

Alle paintballbaner har forskellige gemmesteder og forhindringer. Gå en runde på banen, eller kig på et luftfoto af den, før I går i gang. Få dig et overblik over gode gemmesteder, chokepoints og flagets position. Når du så kender banen, så husk at brug den. Lok fjenden i baghold bag forhindringer eller find den perfekte rute op til flaget uden at blive ramt.

5 – Forberedelse

Sørg altid for at du har nok ammunition. Det er virkelig surt at smide sejren, fordi der lige præcis ikke var nok kugler tilbage. Noget andet du heller ikke vil løbe tør for er luft. Fyld altid din tank, før du begynder at spille. Check din maske. Hvis den er beskidt og slører dit udsyn, skal du huske at rense den.

Hvis du følger disse fem tips er dine chancer for at vinde, næste gang du går ind på paintballbanen, meget større. Hos Eventhall tilbyder vi 25.000 m2 paintballbaner med en masse forskellige og udfordrende forhindringer. Du kan læse mere her.

Vi ses!

Recommended Posts